Handelsskolernes engelsklærerforening
Handelsskolernes Engelsklærerforening   |   Pædagogisk forening for lærere, der underviser på landets erhvervsgymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Se vedtægterne i word-fil her

Vedtægter for HE

 

 

§ 1       Foreningens navn er: HE

 

§ 2       HE er en faglig-pædagogisk forening, hvis formål er at profilere engelskfaget i de erhvervsgymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

 

§ 3       Det vil vi gøre ved at:

 

  1. inspirere til faglig og pædagogisk debat og udvikling blandt, medlemmerne og andre interessenter,
  2. være sparringspartner for fagkonsulenterne og undervisningsministeriet,
  3. være rådgivende over for de forhandlingsberettigede organisationer,
  4. styrke det faglige samarbejde,
  5. give foreningens medlemmer mulighed for at holde sig fagligt og pædagogisk opdateret,
  6.  samarbejde med lignende organisationer inden for de andre skoleområder, de øvrige relaterede fagområder, erhvervslivet og dets organisationer og udenlandske institutioner.

 

§4        Som medlemmer kan optages:

Alle engelskundervisere ansat ved uddannelsesinstitutioner, der udbyder gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser.


Studerende kan optages som studentermedlemmer. Studerende betaler ikke kontingent og har ingen stemmeret.

 

Pensionerede engelskundervisere kan optages til reduceret kontingent, men har ikke stemmeret på generalforsamlingen.  

Andre interesserede kan optages efter bestyrelsens godkendelse.

 

§4b      Er et medlem blevet ekskluderet pga. manglende kontingentbetaling, kan genindmeldelse i foreningen ske ved indbetaling af det manglende kontingent. Efter påbegyndelse af en ny kontingentperiode kan det ekskluderede medlem foretage ny indmeldelse i foreningen, og der betales i så fald kun kontingent for det nye kontingentår.

 

§5        Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Der afholdes ordinær generalforsamling 1 gang om året senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Generalforsamlingen indkaldes med mindst 4 ugers varsel ved meddelelse i foreningens på det givne tidspunkt almindeligt anvendte medier.

 

 

Generalforsamlingens dagsorden skal omfatte følgende:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning.
  3. Kassererens fremlæggelse af regnskabet.
  4. Eventuelle forslag fra bestyrelsen og/eller medlemmerne.
  5. Fastsættelse af kontingent.
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer + 3 suppleanter – en 1. suppleant, en 2. suppleant og en 3. Suppleant.
  7. Valg af 2 revisorer + 1 revisorsuppleant.
  8. Eventuelt.

 

Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være bestyrelsens formand i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Endelig dagsorden skal være offentliggjort senest 1 uge før mødets afholdelse.

 

Stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle aktive medlemmer, som ikke er i kontingentrestance på tidspunktet for generalforsamlingen.

 

Bestyrelsen kan med et varsel på 21 dage indkalde til ekstraordinær general-forsamling. Såfremt 25% af foreningens medlemmer ønsker afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling, er bestyrelsen forpligtet til at afholde denne senest 4 uger efter, at begæring herom er kommet formanden i hænde.

 

 Begæringen vedlægges forslag til dagsorden.

 

§7                  Bestyrelsen forestår foreningens daglige ledelse.

 

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmed-lemmerne er til stede.

 

Bestyrelsen består af mindst 8 medlemmer.

 

Foreningens medlemmer samt bestyrelsen kan opstille kandidater til bestyrelsen. Opstilles der flere kandidater end der er brug for, afholdes der en skriftlig afstemning. Som valgte betragtes den/de kandidater, der har fået det højeste stemmetal.

 

Hvis 2 eller flere kandidater opnår samme stemmetal, trækkes der lod. 

 

Bestyrelsesmedlemmer vælges forskudt for en to-årig periode, således at maksimalt halvdelen af den siddende bestyrelse er på valg hvert år. Dog vælges suppleanter kun for 1 år.

 

Kan der ikke vælges en bestyrelse bestående af mindst 8 medlemmer, kan generalforsamlingen med den siddende bestyrelses accept tillade, at den valgte bestyrelse – uanset antal – fortsætter indtil næste ordinære generalforsamling, hvor en fuldtallig bestyrelse skal vælges, således at en given bestyrelse kun kan være ufuldstændig i et år. Kan der heller ikke på den næste ordinære generalforsamling vælges en fuldtallig bestyrelse, kan den siddende bestyrelse indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på enten at vælge en fuldtallig bestyrelse, at foretage vedtægtsændring i forhold til det krævede antal bestyrelsesmedlemmer eller at nedlægge foreningen.  

 

Hvis der ikke kan vælges en fuldtallig bestyrelse, og den ufuldstændige bestyrelse ikke accepterer generalforsamlingens tilladelse til at fortsætte desuagtet, kan den ufuldstændige bestyrelse uden yderligere varsel kræve foreningens afvikling iværksat som det fremgår af betingelserne i §10

 

Bestyrelsen konstituerer sig med en formand, en næstformand, en kasserer og en sekretær, og bestemmer selv sin forretningsorden.

 

Ved afstemninger er formandens stemme afgørende i tilfælde af stemmelighed.

Bestyrelsen kan nedsætte udvalg, også med medlemmer uden for bestyrelsen.

 

Bestyrelsesarbejdet er som udgangspunkt ulønnet.

 

Dog har bestyrelsen bemyndigelse til at administrere foreningens midler herunder evt. rimelig aflønning af bestyrelsesmedlemmers ekstraordinære indsats eller ekstern assistance, når der skønnes behov for det.

 

§7a      Økonomisk tegnes foreningen af formanden og kassereren. Formanden og kassereren kan dog på egen hånd hver især godkende og/eller betale beløb op til 10.000 kr. Dette beløb reguleres efter det almindelige pristalsindeks med 2014 som basisår.

§8        Foreningens regnskabsperiode er 1-årig, og går fra 1. oktober til 30. september.

Regnskabet med bilag stilles til rådighed for revisorerne senest 14 dage efter regnskabsperiodens udløb. Revisorerne fremlægger deres bemærkninger til årsregnskabet i form af en påtegning på regnskabet. Påtegningen kan evt. fremsendes til bestyrelsen som et separat bilag pr. post eller mail. Denne skal i så fald være bestyrelsen i hænde senest dagen før generalforsamlingen.

Det reviderede regnskab fremlægges på generalforsamlingen til godkendelse.

Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling.

 

§8a      Bestyrelsens kasserer opkræver kontingentet hos de enkelte medlemmer.

            Medlemmer er forpligtet til at betale det af generalforsamlingen fastsatte kontingent.

 

Ved restance kan bestyrelsen beslutte at ekskludere det pågældende medlem uden yderligere varsel.

Et ekskluderet medlem kan genindmeldes jf. §4b

 

 

§9        Ændringer af disse vedtægter kan foretages på en generalforsamling eller ved en urafstemning blandt foreningens stemmeberettigede medlemmer.

Urafstemning varsles med minimum 4 uger.

 

For at ændringerne kan træde i kraft skal mindst 2/3 af de afgivne stemmer skal være for ændringerne.

            Ændringer af vedtægterne træder i kraft umiddelbart efter afstemningen.

§10      Ud over det i §7 nævnte tilfælde, kan foreningen opløses når man på en generalforsamling har vedtaget at sende spørgsmålet herom til urafstemning blandt foreningens medlemmer. Forslag om opløsning er vedtaget, når mindst 5/6 af de afgivne stemmer går ind herfor.

 

I tilfælde af, at generalforsamlingen vedtager at opløse foreningen, opgøres foreningens værdier, udeståender afvikles, og foreningens resterende midler doneres til et velgørende formål efter den siddende bestyrelses valg.

 

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling lørdag den 2. maj, 1981.

 

Paragraf 5 ændret 11. november 2004.

 

Vedtægter gennemgribende revideret 2009-2010 med ikrafttrædelse 1. januar 2011

 

Mindre ændringer vedtaget med ikrafttrædelse 1. december 2014

 

Gammel §5 slettet, §7 gennemgribende revideret, og andre mindre justeringer foretaget november 2015

Der er ingen billeder i galleriet endnu.

EE's Library

Vidste du, at du som EE-medlem kan finde masser af inspiration til digital learning i vores "Library"? I vores padlet har vi samlet forskellige links til nyttige værktøjer og hjemmesider. Du kan logge ind ved at klikke på billedet ovenfor. Koden er den samme som til foreningens hjemmeside. Kontakt os meget gerne, hvis du har flere ideer til relevante links.


 

Bildergebnis für bbc news

Bildergebnis für npr news

Bildergebnis für cnn

 

Kontakt os

Bliv medlem

Gem

Nordjysk Webdesign ApS